Min baggrund for CV'et
Som I kan se, er mit CV en del ustabilt, hvilket der selvfølgelig er en forklaring på.
Som 15 årig besluttede jeg, at jeg ville være skuespiller. Et halvt år efter hørte jeg om Skolerne i Oure Sport og Performance der lå på Fyn tæt ved Svendborg.
Jeg fandt det rigtigt smart, at man kunne få sin STX samtidig med, at jeg kunne have teater ved siden af.
Vi undersøgte det nærmere, mine forældre og jeg.
Da det var en meget dyr privatskole, kunne jeg kun komme af sted på den betingelse, at jeg sparede 60.000 kr op, hvilket jeg havde to år til.
På det tidspunkt skulle jeg til at starte i 9.klasse, så jeg var nødt til at gå 10. klasse efterfølgende også. Jeg var dog rigtig utålmodig på at komme igang. Mit mål dengang var jo en dag at arbejde sammen med det idol der inspirerede mig til at gå den vej, og hun skulle nødig nå at gå på pension, tænkte jeg.
Meget kort tid efter startede jeg i Netto. Det var hurtigt og nemt at få jobbet, da min far kendte chefen privat, så jeg behøvede ikke jobsamtale.
Men selve jobbet var derimod angstprovokerende og uoverskueligt.
Jeg hadede det som pesten, og jeg havde rigtig svært ved det. Der var rigtig mange pressede situationer der gjorde, at jeg slet ikke kunne egne mig i det. Heller ikke "bare for at tjene penge".
Der var for mange bolde i luften, mange mennesker, få på job, stress, nogle gange vrede kunder og mange timer ad gangen.
Selvom det kun var en gang om ugen (søndag), var fyldte det rigtig meget i min hverdag.
Et år efter skiftede jeg job som opvakser, hvilket var en del bedre end netto, og her tog jeg alle de vagter, jeg kunne for pengene.
Jeg nåede kun lige præcis at komme op på 50.000 kr, så mor sørgede stadig for at betale mine kontaktlinser og mobilregning, imens jeg gik på kostskolen. Pengene var også inklusiv til studietur i 2.g i et beløb på ca. 11.000,- plus skolen skulle have ca. 7.000,- til indskud. Deraf skulle resten af det, der var tilbage skulle deles lige op for, hvad jeg måtte bruge hver måned i 3 år i lommepenge.
Vi regnede ud til, at jeg havde 1.500,- om måneden til fornøjelser.
Da jeg startede på kostskolen, var jeg ved at opgive det hele efter 2 dage, men jeg holdte ud i 1,5 år.
Kravene blev større i det boglige, og jeg sank mere bagud karakter og koncentrationsmæssigt. Dog afleverede jeg alle mine afleveringer til tiden pga. min pligtopfyldelse, men kun karakterer til højst 02.
Til sidst vidste jeg virkelig ikke, hvem jeg selv var, og jeg tog valget om at droppe ud af 2g.
Derfra fik jeg anbefalet af den romie, jeg boede sammen med, at der var noget der hed produktionsskole.
Jeg havde hørt ordet før, men vidste ikke hvad det indebar.
Jeg vidste kun, at jeg ville have noget teater, og det tætteste jeg kunne komme på var den i Roskilde. Så jeg ville have to timer til skole hver dag.
Ventetiden var lidt lang. Jeg kom ind otte måneder efterfølgende. Imellem tiden var jeg på AOF i januar 2013, FVU i februar og marts 2013.
Resten af månederne var jeg hjemmegående og havde det rigtigt skidt! Selvværdet var lavt, og jeg begyndte på et terapeutisk forløb der hed Team På Tværs der foregik som åbent dialog mellem to terapeuter.
Da jeg kom ind på produktionsskolen, blomstrede jeg hele det år.
Jeg snakkede med alle fra holdet/værkstedet. Det var et af de bedste år i mit liv!
I det år prøvede jeg også at læse mig op til optagelsesprøve på skuespillerskolen og læste hos Runi Lewerissa, hvoraf jeg gik helt op på optagelsesprøven. Det gik rigtig fint, selvom jeg ikke gik videre.
Så sluttede mit år på produktionsskolen, hvilket jeg var MEGET ked af.
Men jeg skulle videre og tog derfor kontakt til kommunen.
På Odsherreds kommune er der en afdeling der hedder “ ungeenheden”, hvor jeg fik mig en guide og det tilbud om et ophold på en højskole. Jeg krævede derimod at være der som dagelev, for jeg havde lært rigeligt om mine alenetider, og jeg havde bestemt ikke lyst til at afprøve psyken igen!
Men lederne så ikke ud til at være tilfreds med det, så jeg ville ikke starte der.
Jeg kom i stedet for UCO (Uddannelsescenter i Odsherred), hvor det var meningen, at jeg skulle være der i 3 måneder og styrke lidt engelsk på 9.klasses niveau, indtil jeg ville starte på grunduddannelsen som fotograf i januar 2015. Desværre fik jeg et afslag, fordi der ikke var plads, så jeg fortsatte i samme dur og oplevede 2.afslag også.
Jeg magtede ikke at fortsætte som jeg gjorde og være boglig - og ovenikøbet i noget, jeg ikke skulle til eksam i, for det var indtil videre rigtig meningløst for mig.
Så det endte med, at jeg fik en rigtig god primærperson på kompetenceforløbet, og vi sammen lavede et skema, hvor jeg fyldte det op med gode og sociale aktiviteter uden noget bogligt, hvor hverdagen nærmest er blev en god “terapi".
I den periode flyttede jeg også hjemmfra og afsluttede på Komptenceforløbet sidst i januar 2016 under en meget depressiv periode, hvor jeg derfra blev smidt på forløbet Aktiv Indsats af sagsbehandler og skulle være der i 19 uger
Midt i det forløb kom to TV mennesker forbi og skulle interviewe nogle af dem som arbjedede der.
Så afdelingschefen fra AktivIndsats fik sat en samtale igang med dem, mig og hende.
Først var det meningen, at jeg skulle ansættes med få en B-indkomst.
Men en B-indkomst kunne jeg ikke leve af - og jeg måtte ikke få indkomst ved siden af min kontanthjælp.
Men jeg fik lov at være ude og filme med dem en gang om ugen til at starte med.
Til sidst før jeg afsluttede mit forløb, fik jeg i stedet for en ansættelse deraf en fuld praktik sat i hus i de næste tre måneder. Dvs. hele sommeren i 2016 hos tv-branchen.
Min konklussion efter jeg fik snuset til dette, erkendte jeg, at fagligtmæssigt gik det rigtig godt, og jeg fik rigtig meget ros.
Praktikken gav mening. Ingen tvivl om at jeg ville være god i branchen, men jeg duede simpelthen ikke til en hverdag uden struktur, tage tingene med hjem og have for store ansvar på skuldrene.
Derfor blev jeg desværre stresset af det, men jeg holdte ved, indtil det sluttede.
Dernæst gik jeg i "kompromis" og bevægede mig væk fra det spændende og begyndte på noget beskyttet aktiveringsbeskæftigelse i noget montering, hvor jeg kun skulle fokusere på at løse én opgaver ad gangen, der ikke krævede noget.
Den praktik var helt modsat; jeg var ikke stresset ved arbejdet, og der var god struktur.
Men det gav ganske simpelt ikke mening for mig at være der.
Jeg kedede mig rigtig meget og følte mig al for kreativ og kompetecenefuld til at være sådan et sted. Jeg var som fejlplaceret, og dem omkring mig var mere eller mildere retarderet.
Til trods for at jeg kun var der tre-fire timer ad gangen, havde jeg så svært ved at slå tiden ihjel, hvor koncentrationen var faldende, fordi jeg brugte så meget energi i kroppen på bare at være der - og oplevede at jeg skulle hjem og sove i samtlige 2-3 timer, når jeg kom hjem.
Derfor tog jeg mit tegneri med på arbejdet, da jeg var ved at få et "dyk", fordi mit hoved bare ikke blev udfordret nok. Såfremt jeg gjorde dette, havde jeg ikke behovet for at sove i de 3 timer, når jeg kom hjem.
Det var en egentlig afklaring på, om jeg kunne kocentrere mig længe ad gangen, om jeg kunne håndtere mange mennesker omkring mig, snak lyde osv. Det var egentlig ikke andet end spild af tid var det, da det i sidst ende endte uden en konklusion. Derfra valgte jeg at skifte sagsbehandler, og afsluttede endelig deroppe efter 7 måneder.
Efterfølgende afventede jeg et svar fra STU-udvalget i et halvt år på, om jeg kunne tage en sådan. Eftersom svaret lød "ja og nej”, der betød, at de mente, at jeg ville egne mig til et fleksjob, sagde de derfor, at jeg skulle forsøge at finde en anden vej end en STU - men som mindede om det.
Dette resulterede under en ny arbejdsprøvning hos Ditlev-Burke udelukkende kun beståelse af æskefoldning hver dag, der med henblik på en yderligere rapport med beskrivelse af arbejdsfunktion som dernæst sendes ind til rehabiliteringsteam - og håber derfra på fleksjob.
Jeg afventer nu denne rapport skrives færdig.
